 |
|
 |
Kære Nugget of Rage,
Jeg er lige blevet vegetar, men min far kalder mig hele tiden for tøsedreng, og han siger at jeg aldrig får en kæreste medmindre jeg stopper med at være vegetar og begynder at opføre mig som en mand. Er det rigtigt?
- Ensomt Hjerte
Kære Ensomt Hjerte
Altså, din far har nok ret – du får aldrig en kæreste. Men det har intet at gøre med at du er vegetar! Piger kan ikke lide drenge, der altid klynker og klager over hvad deres farmand siger. Har du ikke set Grease? Alle elsker Danny fordi han er ligeglad med hvad hans far siger. Så du må hellere se at mande dig op, for forstår du – der er intet mandligt eller tiltrækkende ved at proppe rådne rester af torturerede dyr i hovedet! Vi kan lige så godt indse, at hvis din far fik sin vilje, så ville du sætte hylder op og fixe biler lige nu – som en rigtig mand!
Allerførst er du nødt til at forklare ham hvorfor du er blevet vegetar, og jeg håber ikke, at du tager det ilde op, men du lader til at være en dreng, som har brug for en hjælpende hånd, så prøv fx at sige: ”Far. Sikke en alle tiders eftermiddag, det er! Jeg er vegetar fordi jeg synes at dyr i kødindustrien bliver behandlet på en fuldstændig uacceptabel måde, og jeg har valgt ikke at støtte en industri, der hvert år udnytter millioner af dyr for at tjene penge, og som udnytter dyrene på en sådan måde, at hvis det var katte eller hunde, som var ofrene, så ville det resultere i anklager om dyremishandling!”
Hvis din far er så forudsigelig en idiot, som jeg tror han er, vil hans ”morsomme” svar lyde nogenlunde sådan her (imens hans øjne skinner af skadefro over at komme med et så originalt argument): ”Det er naturligt at spise kød. Mennesket har spist kød i tusinder af år, og vi er nødt til at spise for at overleve.” Jeg er sikker på, at du på dette tidspunkt i samtalen er ved at gå i panik, men tag det roligt, ret ryggen og sig: ”Ret mig, hvis jeg tager fejl, men der er da ikke noget naturligt ved at stuve dyr sammen i små bur og tvinge dem til at leve i deres eget møg, hvorefter de bliver slagtet. Mange af de dødsensangste dyr er stadig ved bevidsthed, når deres hals bliver skåret over – intet at det, der foregår på en moderne fabriks-gård er en del af en naturlig proces.”
Hvis der stadig er behov for at overbevise ham, kan du gå ind på MeetYourMeat.com og vise ham videoen, der ligger dér. Hvis det ikke overbeviser ham (den hjerteløse idiot!), så lad dit hår vokse, pierc dine ører og begynd at gå med klip-klapper – lad os se, hvad han siger til dét!
Kære Nugget of Rage,
Min ven Dick siger, at for hvert dyr jeg ikke spiser, vil han spise 3. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg begynde at spise kød igen for at nedsætte antallet af dyr, der bliver slået ihjel?
Inna Dilemma
Kære Inna Dilemma
Du er i allerhøjeste grad i et dilemma! Bed din ven (med det passende navn) Dick om at nyde sit teenage-hjerteanfald – jeg ved ikke med dig, men jeg har i hvert tilfælde hørt, at det er ret ubehageligt.
Der er ikke længere nogen tvivl om, at det er usundt at spise kød – både for dig og dyrene. Dem, der stadig spiser kød, kan være sikre på elendighed for livstid: ledegigt, brystkræft, slagtilfælde, gigt, overvægt, forhøjet blodtryk, åreknuder, sukkersyge og galdesten, for bare at nævne nogle af de sygdomme og lidelser, som kødspisere har langt større risiko for at løbe ind i end vegetarer. Læg hertil, at idet du spiser kød, spiser du også hormoner, medicin og en mængde andre kemikalier, som dyrene bliver fodret med, inden de bliver slagtet – dette er den oplagte opskrift på en ren katastrofe! Og vi har ikke engang været inde på de grusomheder, dyr på fabriksgårde bliver udsat for …Det er hverdagskost for disse dyr at få brækket deres tænder, testikler, haler, tæer og horn uden at få noget smertestillende, og det er helt normalt for kyllinger at få deres næb skåret af!
Næh, min dreng, hold du dig til tofu-burgere! Hver eneste dag, du vælger ikke at spise kød, redder du dyrene fra et liv med totur og lidelse – aldrig før har det enkelte menneskes valg været så vigtige!
Få dig nogle nye venner – de er lette at finde. Jeg vil foreslå dig at hænge ud ved frost-afdelingen i dit lokale supermarked (det er bedst foran vegetar-frostretterne) – det var i hvert tilfælde sådan jeg fandt begge mine venner!
Hvis din ven Dick holder ord og spiser 3 kød-baserede retter for hver vegetarisk ret du spiser, kommer han om et halvt år til at veje 200 kilo! Fordi han er så fed, er han nødt til at sende sin mor ud og købe tøj til ham fra en butik for store mennesker, mens han selv roder rundt på gulvet derhjemme for at få fat i det sidste stykke kød-tærte, som smuttede ud gennem hans fede, fedtede fingre, mens han spiste. Der er vel ingen grund til at sige, at du bliver den, der ler sidst!
|
 |
|